Kværke er en luftvejs infektion i de øvre luftveje som er meget smitsom, og er forårsaget af bakterien Streptococcus equi. Sygdommen kan give forkølelsessymptomer, feber, hoste, og varige bylder i hoved, og halsens lymfeknuder. Udover stort ubehag for smittede heste, leder sygdommen til store økonomiske konsekvenser i hestenæringen.

Hos en del af hestene forbliver infektionen i luftposerne selv efter hesten er blevet rask og de bliver raske smittebærere af bakterien.

I Sverige har der fra 2015-2020 været i gennemsnit 76 kværke udbrud hvert år, og disse kontrolleres først, og fremmest igennem smittesprednings foranstaltninger.

Læs videre hvad vi sammen kan gøre for at sprede kundskab, og skabe forståelse for hvordan vi kan forebygge, og mindske effekterne af kværke.

• Feber (kropstemperatur >38,5°C).
• Næseflåd.
• Hoste.
• Nedsat almentilstand.
• Nedsat ædelyst.
• Bylder i hoveds og halsens lymfeknuder (i sjældne tilfælde andre steder, dette kaldes vandrende kværke.
• Op til 100% smitsomhed, og 10% dødelighed (ved høje smittedoser). Den gennemsnitlige dødelighed ligger dog på 1-2%. Filmen PATOGENESE: SÅDAN SMITTER S. EQUI nedenunder vises hvordan heste inficeres med S. equi, og hvad der sker i hestens krop efter den, er blevet smittet.

Filmen viser hvordan heste inficeres af S. equi, og bakteriens optræden når den har bevæget sig ind i hestens krop.

Grundet at udbrud af kværke kan få så alvorlige konsekvenser, både for dyrets velbefindende og økonomisk, er forebyggende tiltag for at mindske risikoen for udbrud klart at foretrække fremfor at skulle håndtere et udbrud. Generelt er rutiner for at forebygge smitte og vaccination to vigtige forebyggende tiltag som ofte komplementerer hinanden i kampen mod infektionssygdommmer.

Ved at lære dig din hestes normale parameter, kan du hurtigt genkende tegn på sygdom, og tage de rigtige forholdsregler.

• Opstald heste i mindre afdelinger dersom anlægget er stort. Fordel gerne ungheste, drægtige hopper og stævneheste hver for sig.
• Lad hestene gå i mindre grupper udenfor, og undgå direkte kontakt med andre grupper ved at have doble hegn.
• Rengør vandkar/spand jævnligt.
• Hav personligt udstyr til hver hest f.eks. trense og strigler.
• Opret en plan for vaccination, parasitkontrol og ormebehandling. Spørg din dyrlæge om råd.
• Opret en staldjournal der hestens temperatur, behandlinger, ormekur, og vaccinationer noteres.
• Sørg for at det er mulighed for at vaske hænder!
• Brug lædergrimer i stedet for nylongrimer.
• Kontroller hestens temperatur jævnligt. Gerne en gang om dagen.
• Identificer heste der er udsat for kværke igennem blodtestning og prøvetagning fra luftposerne, helst inden dyret ankommer eller under karantæneperioden.

• Sørg for at det findes en ankomst stald, eller en anden mulighed for at isolere nytilkomne heste i stalden i mindst tre uger.
• Kontroller temperaturen på isolerede heste to gange dagligt.
• Heste der kommer til stalden på tilfældigt besøg, skal vise vaccinationspapirer. Og skal ikke være i kontakt med andre heste i stalden.

• Anvend egen transport, eller sørg for rengjort/desinficeret transport.
• Lån ikke andres vandspand, og lån ikke ud din egen. Ved påfyldning af vand, sørg for at slangen ikke rører vandet.
• Sørg for at din hest ikke har kontakt til andre heste.
• Vandkop og krybbe skal være godt rengjort og desinficeret.
• Vask hænder om du har været i kontakt med andre heste. Lad ikke fremmede mennesker røre ved din hest uden at have vasket hænder.

Om det værste skulle ske, og smitten alligevel kommer i stalden, er det godt at have en beredskabsplan klar.

• Reager umiddelbart!
• Stop alle hestetransporter til og fra stalden.
• Isoler alle heste forebyggende mens du kontakter dyrlægen, og bestiller prøvetagning.
• Brug ”trafiklys systemet” for at dele hestene ind i grupper og mindske smitterisikoen for øvrige heste på gården, og i nærområdet.
• Hold øje med de kliniske kværke symptomer. Tag temperatur på alle heste to gange dagligt. Heste der har temperatur der overstiger 38,5 °C sættes i karantæne umiddelbart.
• Syge heste skal helst ikke håndteres af de samme personer som håndterer de raske heste. Tænk på at smitte kan ske igennem tøj og udstyr, og det er derfor vigtigt at skifte tøj, og ikke blande udstyr mellem de ulige grupperne.
• Sæt op skilte med tydelig information.

• Rengør stalden efter udbruddet.
• Find, og behandle raske smittebærere.
• Se over hestenes vaccinationsstatus.

For at huske smittebeskyttelsen kan du downloade vores brochure og have den tilgængelig i stalden.

De fleste heste der er syge, bliver raske igen uden behandling, restitutionsperioden tager tid- normalt mellem tre til seks uger dersom det ikke opstår komplikationer. Dersom heste der er eksponeret med smitte tidligt behandles med antibiotika (penicillin) kan det forhindre at bylder dannes.

• Bylder i lymfeknuderne kan hurtigt vokse sig så store at antibiotika ikke hjælper tilstrækkelig.
• Behandling kan være nødvendig i flere uger, og infektionen kan også blusse op igen efter behandlingens slut.
• Resistens mod antibiotika er et voksende problem. (Fonseca mfl., 2020, Veterinary Record).
• Behandling med antibiotika kan forstyrre den naturlige immunprocessen.

Alvorlige tilfælde kræver akutbehandling med antibiotika, kortikosteroider og/eller operation (trakeotomi).

• Konkrement fjernes fysisk.
• Benzylpenicillinprokain administreres i luftposerne.
• Systemiske antibiotika gives i to uger.
• Gentagne endoskopier, og skylninger indtil man kan konstatere at hesten er fri for infektion.

Kværke tilhører de vanligste infektionssygdomme som kan diagnosticeres på heste. Mellem 2016 og 2020 var der i gennemsnit 76 udbrud om året i Sverige.

Ved nogen af de større udbrud kan hundredtals af heste smittes, med betydelige konsekvenser både økonomisk og når det gælder hestens velbefindende.

Island er det eneste sted som er helt frit for kværke.

Heste transporteres omkring i hele verden for stævner og salg. På denne måde kan infektioner sprede sig globalt. For nylig blev det skabt en global platform som skal overvåge S. equi. Totalt 670 isolat fra19 land blev undersøgt. Dette unikke projekt viste med en række eksempler hvordan S. equi spredes i hele verden, og vigtigheden af at forebygge smittespredning igennem smittesprednings forebyggende tiltag og diagnostiske test. Studiet identificerede seks brede stammer (BAPS-typer) af S. equi, hvor typen BAPS2 har opstået i Europa og dominerer der (Mitchell m.fl., 2021, Microbal Genomics).

Samme variant af S. equi er påvist i poloheste fra Argentina, Forenede Amirater og UK, hvilket fremhæver et eksempel på international spredning af S. equi.

I diagrammet nedenfor beskrives dyrkning, PCR og ELISA:

Lær mere om kværke, håndtering af udbrud og smittehåndterings rutiner: