For hesteejere2022-08-15T13:24:09+00:00

For hesteejere

Kværke er en luftvejs infektion i de øvre luftveje som er meget smitsom, og er forårsaget af bakterien Streptococcus equi. Sygdommen kan give forkølelsessymptomer, feber, hoste, og varige bylder i hoved, og halsens lymfeknuder. Udover stort ubehag for smittede heste, leder sygdommen til store økonomiske konsekvenser i hestenæringen.

Hos en del af hestene forbliver infektionen i luftposerne selv efter hesten er blevet rask og de bliver raske smittebærere af bakterien.

I Sverige har der fra 2015-2020 været i gennemsnit 76 kværke udbrud hvert år, og disse kontrolleres først, og fremmest igennem smittesprednings foranstaltninger.

Læs videre hvad vi sammen kan gøre for at sprede kundskab, og skabe forståelse for hvordan vi kan forebygge, og mindske effekterne af kværke.

For hesteejere

HVAD ER KVÆRKE?2022-06-23T10:35:48+00:00

Kværke er en luftvejs infektion i de øvre luftveje som er meget smitsom, og er forårsaget af bakterien Streptococcus equi. Sygdommen kan give forkølelsessymptomer, feber, hoste, og varige bylder i hoved, og halsens lymfeknuder. Udover stort ubehag for smittede heste, leder sygdommen til store økonomiske konsekvenser i hestenæringen.

Hos en del af hestene forbliver infektionen i luftposerne selv efter hesten er blevet rask og de bliver raske smittebærere af bakterien.

I Sverige har der fra 2015-2020 været i gennemsnit 76 kværke udbrud hvert år, og disse kontrolleres først, og fremmest igennem smittesprednings foranstaltninger.

Læs videre hvad vi sammen kan gøre for at sprede kundskab, og skabe forståelse for hvordan vi kan forebygge, og mindske effekterne af kværke.

HVAD BEHØVER DU AT VIDE OM KVÆRKE?2022-06-21T15:47:16+00:00

Kliniske symtomer på kværke:

  • Feber (kropstemperatur >38,5°C).
  • Næseflåd.
  • Hoste.
  • Nedsat almentilstand.
  • Nedsat ædelyst.
  • Bylder i hoveds og halsens lymfeknuder (i sjældne tilfælde andre steder, dette kaldes vandrende kværke.
  • Op til 100% smitsomhed, og 10% dødelighed (ved høje smittedoser). Den gennemsnitlige dødelighed ligger dog på 1-2%. Filmen PATOGENESE: SÅDAN SMITTER S. EQUI nedenunder vises hvordan heste inficeres med S. equi, og hvad der sker i hestens krop efter den, er blevet smittet.

Patogenese: sådan smitter s. equi

Filmen viser hvordan heste inficeres af S. equi, og bakteriens optræden når den har bevæget sig ind i hestens krop.

Smittebærer: s. Equis hemmelige våben for at blive bestandige i hestepopulationer

HVORDAN FOREBYGGER MAN KVÆRKE?2022-08-15T13:21:11+00:00

Grundet at udbrud af kværke kan få så alvorlige konsekvenser, både for dyrets velbefindende og økonomisk, er forebyggende tiltag for at mindske risikoen for udbrud klart at foretrække fremfor at skulle håndtere et udbrud. Generelt er rutiner for at forebygge smitte og vaccination to vigtige forebyggende tiltag som ofte komplementerer hinanden i kampen mod infektionssygdommmer.

Ved at lære dig din hestes normale parameter, kan du hurtigt genkende tegn på sygdom, og tage de rigtige forholdsregler.

Hvilke er de vigtigste smittebeskyttelsesforanstatninger for at forebygge kværke, og andre infektionssygdommer hos heste?

Generelle anbefalinger:
  • Opstald heste i mindre afdelinger dersom anlægget er stort. Fordel gerne ungheste, drægtige hopper og stævneheste hver for sig.
  • Lad hestene gå i mindre grupper udenfor, og undgå direkte kontakt med andre grupper ved at have doble hegn.
  • Rengør vandkar/spand jævnligt.
  • Hav personligt udstyr til hver hest f.eks. trense og strigler.
  • Opret en plan for vaccination, parasitkontrol og ormebehandling. Spørg din dyrlæge om råd.
  • Opret en staldjournal der hestens temperatur, behandlinger, ormekur, og vaccinationer noteres.
  • Sørg for at det er mulighed for at vaske hænder!
  • Brug lædergrimer i stedet for nylongrimer.
  • Kontroller hestens temperatur jævnligt. Gerne en gang om dagen.
  • Identificer heste der er udsat for kværke igennem blodtestning og prøvetagning fra luftposerne, helst inden dyret ankommer eller under karantæneperioden.
Nye heste i stalden:
  • Sørg for at det findes en ankomst stald, eller en anden mulighed for at isolere nytilkomne heste i stalden i mindst tre uger.
  • Kontroller temperaturen på isolerede heste to gange dagligt.
  • Heste der kommer til stalden på tilfældigt besøg, skal vise vaccinationspapirer. Og skal ikke være i kontakt med andre heste i stalden.
Hestearrangement/Stævner:
  • Anvend egen transport, eller sørg for rengjort/desinficeret transport.
  • Lån ikke andres vandspand, og lån ikke ud din egen. Ved påfyldning af vand, sørg for at slangen ikke rører vandet.
  • Sørg for at din hest ikke har kontakt til andre heste.
  • Vandkop og krybbe skal være godt rengjort og desinficeret.
  • Vask hænder om du har været i kontakt med andre heste. Lad ikke fremmede mennesker røre ved din hest uden at have vasket hænder.

I filmen nedenfor får du vide mere om rutiner for smitte forebyggelse for at forhindre kværke.

Hvilke fordele giver vaccination mot infektionssygdomme?

Vaccination mod infektionssygdommmer hos hest kan:

  • Lindre de kliniske symptomer.
  • Mindske spredning af sygdom.
  • Giv både de enkelte heste og stalden som helhed en bedre beskyttelse.
  • Mindsker risikoen for at hestene bliver smittet af infektionssygdommmer når de transporteres eller deltager i hestearrangementer.

Formålet med vaccination er at beskytte det enkelte dyret mod smitte eller alvorlig sygdom dersom den inficeres, men også at mindske smittespredningen i almenhed igennem at mindske antal individer der er smitsomme- såkaldt flokimmunintet.

Hvad er DIVA, og hvorfor er det vigtigt?

Forkortelsen DIVA står for ”Differentiate Infected from Vaccinated Animals”, det vil sige at det er muligt at skille smittede dyr fra dem der er vaccineret. Heste der har modtaget vaccine med DIVA-egenskaber, kan deltage i arrangement, salg eller flyttes mellem stalde præcis som sædvanligt uden at give positive testsvar, udover hvis dyret har været udsat for smitte. Dette fylder en vigtig funktion i smitteforebyggelsen.

Vanlige spørgsmål om vaccination

– For hvilke heste er risikoen for at udsættes for infektionssygdommmer størst?

Unge og gamle individer som smittes har størst risiko for et alvorlig sygdomsforløb, men alle heste kan blive ramt. At vaccinere sårbare heste kan hjælpe med at beskytte dem mod unødig lidelse. At vaccinere er definitivt at anbefale i forbindelse med stævner, salg, eller eventuelle smittesprednings tilfælde, og for heste i områder med konstateret sygdomsudbrud.

– Skal jeg vaccinere alle hestene i stalden?

Hvis alle hestene i stalden vaccineres, øger flokimmuniteten, og dette leder til at smittespredningsrisikoen mindsker.

– Skal hesten i karantæne når jeg flytter den mellem stalde?

Det findes en række forskellige infektionssygdomme der kan ramme hesten. Hvor modtagelig din hest er afhænger af ulige faktorer som almentilstand, alder og vaccinations status. Det anbefales derfor altid at kombinere vaccination og andre smitteforebyggende tiltag. For at reducere risiko for smitte og alvorlig sygdom. Spørg din dyrlæge om råd!

– Kan jeg ride/starte stævner med hesten direkte efter vaccination?

Generelt anbefaler man at hesten ikke motioneres hårdt to-tre dage efter vaccination. En kortvarig feber efter vaccination er ikke ualmindeligt, og afspejler aktivering af immunforsvaret. Hvis din hest rammes af bivirkninger, skal disse rapporteres til Lægemiddelstyrelsen, ansvarlig dyrlæge, eller direkte til lægemiddelfirmaet som udvikler vaccinen.

HVORDAN HÅNDTERER MAN ET UDBRUD, OG HVORDAN BEHANDLES KVÆRKE?2022-07-10T22:06:23+00:00

Tips og råd til hesteejere

Om det værste skulle ske, og smitten alligevel kommer i stalden, er det godt at have en beredskabsplan klar.

Ved sygdomsudbrud:

  • Reager umiddelbart!
  • Stop alle hestetransporter til og fra stalden.
  • Isoler alle heste forebyggende mens du kontakter dyrlægen, og bestiller prøvetagning.
  • Brug ”trafiklys systemet” for at dele hestene ind i grupper og mindske smitterisikoen for øvrige heste på gården, og i nærområdet.
  • Hold øje med de kliniske kværke symptomer. Tag temperatur på alle heste to gange dagligt. Heste der har temperatur der overstiger 38,5 °C sættes i karantæne umiddelbart.
  • Syge heste skal helst ikke håndteres af de samme personer som håndterer de raske heste. Tænk på at smitte kan ske igennem tøj og udstyr, og det er derfor vigtigt at skifte tøj, og ikke blande udstyr mellem de ulige grupperne.
  • Sæt op skilte med tydelig information.

Efter sygdomsudbruddet

  • Rengør stalden efter udbruddet.
  • Find, og behandle raske smittebærere.
  • Se over hestenes vaccinationsstatus.

Tips og råd til hesteejere

Trafiklyssystemet:

RØD GRUPPE
Isoler umiddelbart heste der har kliniske symptomer. Tænk på at ikke sprede smitten til heste i gul og grøn gruppe igennem f.eks. tøj og udstyr. Vask hænder grundigt mellem håndtering af ulige heste.

GUL GRUPPE
Alle heste der har været i kontakt med heste i rød gruppe, men som ikke har udviklet symptomer, placeres i denne gruppe, og overvåges dagligt. Om en hest pludselig udviser symptomer på klinisk sygdom, skal den umiddelbart flyttes til rød gruppe.

GRØN GRUPPE
Her placeres alle heste som ikke har været i kontakt med nogen hest i den røde- eller gule gruppe. Om en hest viser tegn til sygdom flyttes den direkte til den røde gruppe.

For at huske smittebeskyttelsen kan du downloade vores brochure og have den tilgængelig i stalden.

Tips og råd til hesteejere

Bør smittede heste behandles?

Behandling af akutte tilfælde

De fleste heste der er syge, bliver raske igen uden behandling, restitutionsperioden tager tid- normalt mellem tre til seks uger dersom det ikke opstår komplikationer. Dersom heste der er eksponeret med smitte tidligt behandles med antibiotika (penicillin) kan det forhindre at bylder dannes.

Men:
  • Bylder i lymfeknuderne kan hurtigt vokse sig så store at antibiotika ikke hjælper tilstrækkelig.
  • Behandling kan være nødvendig i flere uger, og infektionen kan også blusse op igen efter behandlingens slut.
  • Resistens mod antibiotika er et voksende problem. (Fonseca mfl., 2020, Veterinary Record).
  • Behandling med antibiotika kan forstyrre den naturlige immunprocessen.

Alvorlige tilfælde kræver akutbehandling med antibiotika, kortikosteroider og/eller operation (trakeotomi).

Behandling af smittebærere

  • Konkrement fjernes fysisk.
  • Benzylpenicillinprokain administreres i luftposerne.
  • Systemiske antibiotika gives i to uger.
  • Gentagne endoskopier, og skylninger indtil man kan konstatere at hesten er fri for infektion.
KVÆRKES GLOBALE FOREKOMST2022-06-22T20:25:54+00:00

Kværke tilhører de vanligste infektionssygdomme som kan diagnosticeres på heste. Mellem 2016 og 2020 var der i gennemsnit 76 udbrud om året i Sverige.

Ved nogen af de større udbrud kan hundredtals af heste smittes, med betydelige konsekvenser både økonomisk og når det gælder hestens velbefindende.

Island er det eneste sted som er helt frit for kværke.

Både hestene og s. Equi (kværke) er globetrottere

Heste transporteres omkring i hele verden for stævner og salg. På denne måde kan infektioner sprede sig globalt. For nylig blev det skabt en global platform som skal overvåge S. equi. Totalt 670 isolat fra19 land blev undersøgt. Dette unikke projekt viste med en række eksempler hvordan S. equi spredes i hele verden, og vigtigheden af at forebygge smittespredning igennem smittesprednings forebyggende tiltag og diagnostiske test. Studiet identificerede seks brede stammer (BAPS-typer) af S. equi, hvor typen BAPS2 har opstået i Europa og dominerer der (Mitchell m.fl., 2021, Microbal Genomics).

Kvarka karta

Argentina, udbrud 1

UK, Udbrud 152

Förenede Amirater, Udbrud 2

Samme variant af S. equi er påvist i poloheste fra Argentina, Forenede Amirater og UK, hvilket fremhæver et eksempel på international spredning af S. equi.

HVORDAN BEKRÆFTES KVÆRKE DIAGNOSTISK?2022-06-29T15:16:29+00:00

I diagrammet nedenfor beskrives dyrkning, PCR og ELISA:

YDERLIGERE OPLYSNINGER2022-06-22T20:40:17+00:00

Lær mere om kværke, håndtering af udbrud og smittehåndterings rutiner:

Hvad behøver du at vide om kværke?

Kliniske symtomer på kværke:

  • Feber (kropstemperatur >38,5°C).
  • Næseflåd.
  • Hoste.
  • Nedsat almentilstand.
  • Nedsat ædelyst.
  • Bylder i hoveds og halsens lymfeknuder (i sjældne tilfælde andre steder, dette kaldes vandrende kværke.
  • Op til 100% smitsomhed, og 10% dødelighed (ved høje smittedoser). Den gennemsnitlige dødelighed ligger dog på 1-2%. Filmen PATOGENESE: SÅDAN SMITTER S. EQUI nedenunder vises hvordan heste inficeres med S. equi, og hvad der sker i hestens krop efter den, er blevet smittet.

Patogenese: sådan smitter s. equi

Filmen viser hvordan heste inficeres af S. equi, og bakteriens optræden når den har bevæget sig ind i hestens krop.

Smittebærer: s. Equis hemmelige våben for at blive bestandige i hestepopulationer

Hvordan forebygger
man kværke?

Grundet at udbrud af kværke kan få så alvorlige konsekvenser, både for dyrets velbefindende og økonomisk, er forebyggende tiltag for at mindske risikoen for udbrud klart at foretrække fremfor at skulle håndtere et udbrud. Generelt er rutiner for at forebygge smitte og vaccination to vigtige forebyggende tiltag som ofte komplementerer hinanden i kampen mod infektionssygdommmer.

Ved at lære dig din hestes normale parameter, kan du hurtigt genkende tegn på sygdom, og tage de rigtige forholdsregler.

Hvilke er de vigtigste smittebeskyttelsesforanstatninger for at forebygge kværke, og andre infektionssygdommer hos heste?

Generelle anbefalinger:
  • Opstald heste i mindre afdelinger dersom anlægget er stort. Fordel gerne ungheste, drægtige hopper og stævneheste hver for sig.
  • Lad hestene gå i mindre grupper udenfor, og undgå direkte kontakt med andre grupper ved at have doble hegn.
  • Rengør vandkar/spand jævnligt.
  • Hav personligt udstyr til hver hest f.eks. trense og strigler.
  • Opret en plan for vaccination, parasitkontrol og ormebehandling. Spørg din dyrlæge om råd.
  • Opret en staldjournal der hestens temperatur, behandlinger, ormekur, og vaccinationer noteres.
  • Sørg for at det er mulighed for at vaske hænder!
  • Brug lædergrimer i stedet for nylongrimer.
  • Kontroller hestens temperatur jævnligt. Gerne en gang om dagen.
  • Identificer heste der er udsat for kværke igennem blodtestning og prøvetagning fra luftposerne, helst inden dyret ankommer eller under karantæneperioden.
Nye heste i stalden:
  • Sørg for at det findes en ankomst stald, eller en anden mulighed for at isolere nytilkomne heste i stalden i mindst tre uger.
  • Kontroller temperaturen på isolerede heste to gange dagligt.
  • Heste der kommer til stalden på tilfældigt besøg, skal vise vaccinationspapirer. Og skal ikke være i kontakt med andre heste i stalden.
Hestearrangement/Stævner:
  • Anvend egen transport, eller sørg for rengjort/desinficeret transport.
  • Lån ikke andres vandspand, og lån ikke ud din egen. Ved påfyldning af vand, sørg for at slangen ikke rører vandet.
  • Sørg for at din hest ikke har kontakt til andre heste.
  • Vandkop og krybbe skal være godt rengjort og desinficeret.
  • Vask hænder om du har været i kontakt med andre heste. Lad ikke fremmede mennesker røre ved din hest uden at have vasket hænder.

I filmen nedenfor får du vide mere om rutiner for smitte forebyggelse for at forhindre kværke.

Hvilke fordele giver vaccination mot infektionssygdomme?

Vaccination mod infektionssygdommmer hos hest kan:

  • Lindre de kliniske symptomer.
  • Mindske spredning af sygdom.
  • Giv både de enkelte heste og stalden som helhed en bedre beskyttelse.
  • Mindsker risikoen for at hestene bliver smittet af infektionssygdommmer når de transporteres eller deltager i hestearrangementer.

Formålet med vaccination er at beskytte det enkelte dyret mod smitte eller alvorlig sygdom dersom den inficeres, men også at mindske smittespredningen i almenhed igennem at mindske antal individer der er smitsomme- såkaldt flokimmunintet.

Hvad er DIVA, og hvorfor er det vigtigt?

Forkortelsen DIVA står for ”Differentiate Infected from Vaccinated Animals”, det vil sige at det er muligt at skille smittede dyr fra dem der er vaccineret. Heste der har modtaget vaccine med DIVA-egenskaber, kan deltage i arrangement, salg eller flyttes mellem stalde præcis som sædvanligt uden at give positive testsvar, udover hvis dyret har været udsat for smitte. Dette fylder en vigtig funktion i smitteforebyggelsen.

Vanlige spørgsmål om vaccination

– For hvilke heste er risikoen for at udsættes for infektionssygdommmer størst?

Unge og gamle individer som smittes har størst risiko for et alvorlig sygdomsforløb, men alle heste kan blive ramt. At vaccinere sårbare heste kan hjælpe med at beskytte dem mod unødig lidelse. At vaccinere er definitivt at anbefale i forbindelse med stævner, salg, eller eventuelle smittesprednings tilfælde, og for heste i områder med konstateret sygdomsudbrud.

– Skal jeg vaccinere alle hestene i stalden?

Hvis alle hestene i stalden vaccineres, øger flokimmuniteten, og dette leder til at smittespredningsrisikoen mindsker.

– Skal hesten i karantæne når jeg flytter den mellem stalde?

Det findes en række forskellige infektionssygdomme der kan ramme hesten. Hvor modtagelig din hest er afhænger af ulige faktorer som almentilstand, alder og vaccinations status. Det anbefales derfor altid at kombinere vaccination og andre smitteforebyggende tiltag. For at reducere risiko for smitte og alvorlig sygdom. Spørg din dyrlæge om råd!

– Kan jeg ride/starte stævner med hesten direkte efter vaccination?

Generelt anbefaler man at hesten ikke motioneres hårdt to-tre dage efter vaccination. En kortvarig feber efter vaccination er ikke ualmindeligt, og afspejler aktivering af immunforsvaret. Hvis din hest rammes af bivirkninger, skal disse rapporteres til Lægemiddelstyrelsen, ansvarlig dyrlæge, eller direkte til lægemiddelfirmaet som udvikler vaccinen.

Tips og råd til hesteejere

Hvordan håndterer man et udbrud, og hvordan behandles kværke?

Om det værste skulle ske, og smitten alligevel kommer i stalden, er det godt at have en beredskabsplan klar.

Ved sygdomsudbrud:

  • Reager umiddelbart!
  • Stop alle hestetransporter til og fra stalden.
  • Isoler alle heste forebyggende mens du kontakter dyrlægen, og bestiller prøvetagning.
  • Brug ”trafiklys systemet” for at dele hestene ind i grupper og mindske smitterisikoen for øvrige heste på gården, og i nærområdet.
  • Hold øje med de kliniske kværke symptomer. Tag temperatur på alle heste to gange dagligt. Heste der har temperatur der overstiger 38,5 °C sættes i karantæne umiddelbart.
  • Syge heste skal helst ikke håndteres af de samme personer som håndterer de raske heste. Tænk på at smitte kan ske igennem tøj og udstyr, og det er derfor vigtigt at skifte tøj, og ikke blande udstyr mellem de ulige grupperne.
  • Sæt op skilte med tydelig information.

Efter sygdomsudbruddet

  • Rengør stalden efter udbruddet.
  • Find, og behandle raske smittebærere.
  • Se over hestenes vaccinationsstatus.

Tips og råd til hesteejere

Trafiklyssystemet:

RØD GRUPPE
Isoler umiddelbart heste der har kliniske symptomer. Tænk på at ikke sprede smitten til heste i gul og grøn gruppe igennem f.eks. tøj og udstyr. Vask hænder grundigt mellem håndtering af ulige heste.

GUL GRUPPE
Alle heste der har været i kontakt med heste i rød gruppe, men som ikke har udviklet symptomer, placeres i denne gruppe, og overvåges dagligt. Om en hest pludselig udviser symptomer på klinisk sygdom, skal den umiddelbart flyttes til rød gruppe.

GRØN GRUPPE
Her placeres alle heste som ikke har været i kontakt med nogen hest i den røde- eller gule gruppe. Om en hest viser tegn til sygdom flyttes den direkte til den røde gruppe.

For at huske smittebeskyttelsen kan du downloade vores brochure og have den tilgængelig i stalden.

Tips og råd til hesteejere

Bør smittede heste behandles?

Behandling af akutte tilfælde

De fleste heste der er syge, bliver raske igen uden behandling, restitutionsperioden tager tid- normalt mellem tre til seks uger dersom det ikke opstår komplikationer. Dersom heste der er eksponeret med smitte tidligt behandles med antibiotika (penicillin) kan det forhindre at bylder dannes.

Men:
  • Bylder i lymfeknuderne kan hurtigt vokse sig så store at antibiotika ikke hjælper tilstrækkelig.
  • Behandling kan være nødvendig i flere uger, og infektionen kan også blusse op igen efter behandlingens slut.
  • Resistens mod antibiotika er et voksende problem. (Fonseca mfl., 2020, Veterinary Record).
  • Behandling med antibiotika kan forstyrre den naturlige immunprocessen.

Alvorlige tilfælde kræver akutbehandling med antibiotika, kortikosteroider og/eller operation (trakeotomi).

Behandling af smittebærere

  • Konkrement fjernes fysisk.
  • Benzylpenicillinprokain administreres i luftposerne.
  • Systemiske antibiotika gives i to uger.
  • Gentagne endoskopier, og skylninger indtil man kan konstatere at hesten er fri for infektion.

Kværkes globale forekomst

Kværke tilhører de vanligste infektionssygdomme som kan diagnosticeres på heste. Mellem 2016 og 2020 var der i gennemsnit 76 udbrud om året i Sverige.

Ved nogen af de større udbrud kan hundredtals af heste smittes, med betydelige konsekvenser både økonomisk og når det gælder hestens velbefindende.

Island er det eneste sted som er helt frit for kværke.

Både hestene og s. Equi (kværke) er globetrottere

Heste transporteres omkring i hele verden for stævner og salg. På denne måde kan infektioner sprede sig globalt. For nylig blev det skabt en global platform som skal overvåge S. equi. Totalt 670 isolat fra19 land blev undersøgt. Dette unikke projekt viste med en række eksempler hvordan S. equi spredes i hele verden, og vigtigheden af at forebygge smittespredning igennem smittesprednings forebyggende tiltag og diagnostiske test. Studiet identificerede seks brede stammer (BAPS-typer) af S. equi, hvor typen BAPS2 har opstået i Europa og dominerer der (Mitchell m.fl., 2021, Microbal Genomics).

UK, Udbrud 152

Förenede Amirater, Udbrud 2

Argentina, udbrud 1

Samme variant af S. equi er påvist i poloheste fra Argentina, Forenede Amirater og UK, hvilket fremhæver et eksempel på international spredning af S. equi.

Hvordan bekræftes kværke diagnostisk?

I diagrammet nedenfor beskrives dyrkning, PCR og ELISA:

BESKRIVELSER FORDELE ULEMPER ANVENDELSESOMRÅDET
Dyrkning Kliniske prøver (aspirat fra bylder, næsesvaber prøve, næse-/halssvaberprøve resp. -skylninger eller luftposeskylninger) påføres et næringssubstrat der levende S. equi-bakterier kan vokse på under 24 timer. Bakteriekolonierne dyrkes derefter i næringsmedier med laktose, sorbitol, eller trehalos. S. equi fermenterer ikke disse sukker arter (det vil sige mediet bliver ikke surt, og pH-indikatoren forbliver violet). Andre bakteriearter, såsom S. zooepidemicus, fermenterer laktose og/eller sorbitol, og mediet bliver da gult. Beviser forekomsten af livskraftige S. equi-bakterier. Tager flere dage. Dårlig sensitivitet (60 procent). Kræver at S. equi udskilles. Negativt resultat for fermentering (det sukkerholdige mediet bliver ikke surt) = positivt prøvesvar for S. equi. Kontaminering med andre bakterier er derfor problematisk for denne type test. Bekræfte kværke med aspirat fra lymfeknuder med bylder.
PCR Efter centrifugering af de kliniske prøverne (se over) en plade af celler opnås. DNA renses fra dette med PCR konstateres tilstedeværelsen af en eller flere S. equi-specifikke gener. Hurtigt (resultat samme dag – testen kan udføres på 1 time). >90 procents sensitivitet og >95 procents specificitet = den mest pålidelige testen. Kontamineret udstyr (endoskop m.m.) kan resultere i falske positive svar. Kræver at S. equi udskilles. Bekræfte akutte og vedholdende tilfælde af kværke.
ELISA En blodprøve får koagulere og serummet udtaget. Serummet fortyndes og påføres testplader. Antistoffer mod to testproteiner fra S. equi binder til testpladerne og optages med hjælp af en anti-hest-antistof, som gulfarvet testen. Jo gulere farve testen har, desto flere antistoffer har bundet til de to S. equi-testproteiner som findes i prøven. Testresultat på 0,5 eller mere udgør positive testsvar. Nem prøvetagning (1 ml blodserum er nok).
Hurtige resultat (samme dag).
> 90% sensitivitet for nylig eksponering.
> 95% specificitet vedrørende kværke
Opdager ikke alle smitteeksponerede heste(antistoffer findes først i blodserum to uger efter smittetilfældet) Vedvarende smittebærere? Screeningsværktøj der identificerer heste der behøver yderligere udredning.

Yderligere oplysninger

Lær mere om kværke, håndtering af udbrud og smittehåndterings rutiner:

Go to Top